Bulgursalat med shiitake, tomat og feta

En sund salat med svampe

Bulgursalat med shiitake, tomat og feta

I denne omgang får du opskriften på en lidt anderledes salat med svampe. Bulgur ses mere og mere i salater, hvor det tilfører en rigtig god smag og gør salaterne lidt mere fyldige. Shiitake er valgt på grund af deres fasthed til denne opskrift. Den gode japanske spisesvamp kan fås i de fleste supermarkeder for billige penge. Ellers kan du tage i et asiatisk supermarked, hvor man kan købe dem tørret rigtig billigt.

Bulgursalat med shiitake, tomat og feta

Det er blevet meget populært at lave forskellige variationer af salater. Den her salat er perfekt til en let og sund aftensmad. Du kan godt udskifte shiitake med andre svampe. De er dog rigtig gode i salater, da de har meget bid i deres konsistens og dermed tilfører salaten mere end bare den gode smag. Østershatte vil også sagtens kunne bruges i retten.

Ingredienser

  • 2 dl bulgur
  • 3 dl hønsebouillon eller grøntsagsbouillon
  • 1/2 agurk i store skiver
  • 100 gram tomater
  • 100 gram shiitake
  • 200 gram god feta
  • 1 spsk citronsaft
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 håndfuld friske mynteblade
  • 1 rød chili
  • Brød til siden
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

Start med at sætte vandet over i en gryde og tilsæt hønsebouillon. Varm det op indtil det koger og kom så din bulgur i gryden. Det skal simre i ca. 13 – 15 minutter. Mens din bulgur koger kan du tage en grillpande op og tænde for kraftig varme. Kom dine agurkeskiver på og lad dem stege hårdt i et par minutter indtil de har en fin farve fra panden. Du kan eventuelt lave dem på grillen, hvis vejret er til det.

Nu kan du tage en ny pande op og komme en smule olivenolie på. Når den er varm kan du komme dine snittede shiitake svampe på. Lad dem stege i nogle minutter og kom så din hakkede chili på panden. Sæt panden til side, når svampene og din chili har fået lidt farve.

Nu kan du hakke tomat, mynte og feta, så det er klar til at blandes i salaten. Når din bulgur er klar kan du fordele det på dine tallerkener eller skåle. Kom resten af ingredienserne i og top med lidt ekstra mynte. Kom citronsaften over salaten og smag til med en smule salt og peber. Server den med et godt stykke brød. Velbekomme!

Bulgursalat med shiitake, tomat og feta ingredienser

Bulgursalat med shiitake, tomat og feta opskrift

shroomi app
Kantareller

Kantareller

Nogle af de bedste spisesvampe

Se svampene
Rørhatte

Rørhatte

En god start for begyndere

Se svampene